Billede beskrivelse

Lokal blomstermaler udstiller i Vilde Vaser

30. april 2022 kl. 06.06

Fra 1. maj til og med 12. maj udstiller Lone Marie Stig blomstermalerier i ”Vilde Vaser”, i Det gamle Bibliotek, Sct. Laurentiivej, Skagen - der er indgang fra Kroghsvej.j.

I de smukke omgivelser, som drives af den prisbelønnede blomsterkunstner Karsten Pindstrup, Aarhus, og hans mand glaskunstner Mikkel Yerst, Silkeborg, (kendt fra TV), kommer Lone Marie Stig’s blomstermalerier i de bedst tænkelige omgivelser, sammen med glaskunst, træer, krukker, vaser m.m.

En erfaren kunstner

Lone Marie Stig har malet oliemalerier siden midten af 80’erne. Motiverne er fortrinsvis blomster og træer malet i olie på lærred og inspirationen hentes i haven og naturen i og omkring Skagen. Det er især den kraftfuldhed, som selv sarte blomster har, der omformes til symbol i æstetisk form.

Hun har bl.a. udstillet på Frederikshavn Kunstmuseum, Dronninglund Kunstcenter, Svinkløv Badehotel, Galleri Uggerby, Galleri Munken og Café Museum, Wien.

På udstillingen har Lone taget et bredt udsnit af hendes malerier med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste