Billede beskrivelse

Lodseddelsalg ved SuperBrugsen

19. februar 2019 kl. 07.32

SKAGEN: Fredag 22. februar sælger KFUM s Soldatermission lodsedler på parkeringspladsen ved SuperBrugsen i Skagen .

KFUMs soldatermission sælger hvert år lodsedler til støtte for organisationens arbejde. Ved hver kaserne finder man et KFUM´s soldaterhjem, ( i Frederikshavn er det et orlogshjem) der både tager sig af de værnepligtige efter endt tjenestetid, og mange steder også veteraner, som kommer tilbage og har svært ved at komme mentalt hjem igen efter udsendelsen.

Lodtrækningen foregår førtst i marts og kan ses efter 15.3 på www.kfums soldatermission.dk/soldatervenner, lodseddel.

Overskuddet kommer værnepligtige og andre soldater til gavn på soldaterhjemmene.

Sidste år var der en undersøgelse blandt de værnepligtige om deres indtryk af soldaterhjemmene, og 83% svarede at de havde et godt/meget godt indtryk af soldaterhjemmene, og at medarbejderne altid var venlige og imødekommende.

KFUM´s soldatermission har 13 soldaterhjem og 1 orlogshjem rundt om i landet, et i Irak og de seneste år også i Estland, hvor danske soldater gør tjeneste. Hjemmene tilbyder kaffe og kage, hyggelige omgivelser, spil og bogudlån, og hver aften sluttes med aftensang. I udlandet benyttes soldaterhjemmet af hele basen, og derfor også udenlandske soldater, der har behov for et fristed og en kop kaffe.

Lodsedlerne støtter soldaterhjemmenes arbejde, og er tæt på at være det største velgørende lodsedddelsalg i Danmark.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste