Lionspræsident Bjarne Sønderlev og vicepræsident Finn Krogsgaard flankerer her Mark Lewis, Kirsten Hansen og Peter Thøgersen.
Lions klar med julehjælp
ELLING: Julen kan være en svær tid for vanskeligt stillede og enlige.
Det forsøger Lions Club Bannerslund at gøre noget ved i år.
Det sker som tidligere år i parløb med områdets præster Kirsten Hansen, Peter Thøgersen og Mark Lewis .
De er disse præster som udvælger borgerne og omdeler en erkendtlighed til dem.
Mark Lewis fra Metodistkirken oplyser at støtten anvendes til julepakker som kirken uddeler til udsatte familier i området.
Kirsten Hansen og Peter Thøgersen uddeler i stedet en blomsterhilsen til udvalgte, der netop kan trænge til en opmuntring i en kold og mørk tid.