Livet her

Lions donerer købmandskurve

30. november 2020 kl. 12:00

SÆBY: Lions Club Sæby går nu aktivt ind i julehjælpen

Lions Clubben har de seneste år oplevet stadig flere, der har sendt uopfordrede ansøgninger om hjælp til juletiden uden der har været en strategi for hjælpen.

Hans Skovgaard, der er aktivt medlem af Lions Sæby, har med bestyrelsens opbakning, sat sig for at få organiseret arbejdet med julehjælp til værdigt trængende, bosiddende i den gamle Sæby Kommune.

-Selv i Sæby er det desværre ikke alle enlige og familier, der har råd til at fejre julen med de glæder, som de fleste danskere tager for givet.

-For udsatte og fattige familier kan julen være en meget bekymrende tid, fordi de ikke har råd til at holde jul for deres børn. Børn fra udsatte familier fortæller, at de føler sig udenfor, fordi de ikke kan tale med i børnehaven eller klassen om gaver, juletræ og julemad, fortæller Hans Skovgaard.

Med MENY som medsponsor har Lions Sæby sammensat en købmandskurv til en værdi af 1.500 kroner. Købmand Claus Karlsen oplyser, at kurven indeholder råvarer til julemenuen og et par overraskelser.

Alle der ønsker at ansøge om en købmandskurv, er velkommen til at henvende sig til clubbens præsident, Michael Bertelsen på telefon 53276373 eller mail saeby@lions.dk inden tirsdag den 15. december.

Annonceret indhold

Nyeste