Livet her

Julemanden er kommet til Frederikshavn

27. november 2021 kl. 12:56

Fredag den 27. november var der jul overalt i Frederikshavn, hvor masser af børn og voksne stod klar

på Paradiskajen, for at tage imod julemanden og vinkede til ham, da han kom sejlende.

Traditionen tro ankom Julemanden med juleskibet W. Klitgaard der lagde til ved Paradiskajen, hvor Tordenskioldgarden sørgede for den musikalske stemning.

- Ho-ho-ho. Det er dejligt at være tilbage i Frederikshavn, og jeg glæder mig til at se den flotte julebelysning, som efter sigende er endnu flottere end nogensinde, sagde Julemanden

Herfra gik turen til Rådhusparken, hvor julemandens hus stod og julemor ventede.

Men parken var også fyldt med gæster, og med mange af de spændte og glade børn, der ventede på, at det store juletræ skulle tændes.

Formand for FREDERIK, Niels Bro, bød de mange gæster velkommen til startskuddet, som også betød starten på den lokale julehandel, og præsenterede derefter Larviks viceborgmester Rune Høiseth, der var kommet med det store træ helt fra Norge, og havde også rosene ord med til byen og dens borgere.

Tålmodigheden hos de mange fremmødte var ved at slippe op, for nu var julemanden jo kommet og var klar til, at tænde lysene på træet. Så borgmester Birgit S. Hansen bad gæsterne om, at hoppe og tælle ned, som traditionen bød sig.

På toppen Nordjyllands Beredskabs lift stod julemanden klar med faklen, og i et lyshav, der sjældent er set smukkere, blev lysene på det store tændt, til stor begejstring for alle.

Herefter var der juleoptog fra Rådhusparken til gågaden, ledsaget af Tordenskioldgarden, hvor byens nye unikke juleudsmykning allerede var tændt, og kunne nydes.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu