Ny stigning: Lidt dyrere at få passet sine børn
Forældrebetaling bliver højere som konsekvens af minimumsnormeringer
Det bliver dyrere for familier at få passet børn i Frederikshavn Kommune i 2021. Det stod klart allerede 1. januar i år, da den første af nu to takststigninger blev ført igennem i byrådet i Frederikshavn Kommune.
Men nu har taksten fået et ekstra nøk.
Kommunen har nemlig fået tilført penge fra staten til at indføre de på landsbasis vedtagne minimumsnormeringer, og da det medfører en øget betaling for vuggestue- og børnehavepladser, kaster det også en øget forældrebetaling af sig.
Byrådet i Frederikshavn Kommune rørte nemlig ikke ved den fastsatte grænse for forældrebetaling på 25 procent af det samlede beløb, og derfor stiger forældrebetalingen altså i den kommende tid.
De nye takststigninger for vuggestuer og børnehaver i Frederikshavn Kommune træder i kraft pr. 1. juni i år.