Leg og træning på isen
Åbent hus var et tilløbsstykke hos Skøjte og Sports forening Nord
SÆBY: Skøjte og sports forening Nord slog 1. september dørene op for en ny sæson i Iscenter Nord i Frederikshavn.
Det var der mange unge, der benyttede sig af og foreningen fik besøg fra Lendum, Sæby, Dybvad og Frederikshavn.
Børnene trænede og havde det sjovt.
I år har foreningen 5-års jubilæum, og det markeres i løbet af sæsonen.
De to kommende weekender er vi til konkurrence med nogle af de større løbere.
For første gang nogensinde skal den store Funskate konkurrence til Frederikshavn, hvor Skøjte og sports forening Nord er værter.
Det er en stor konkurrence med mange løbere og tilskuere, hvor man som helt ny også kan være med til at konkurrere.
- Vi er også startet samarbejde med parasport og Frydenstrand Skolen som i denne uge har et helt hold som kommer og fylder isen, lyder det fra foreningen.