Når man ikke kan komme til Le Mans, må Le Mans komme til Frederikshavn. Arkivfoto: Claus Søndberg
Livet her

Le Mans på EUC Nord

Elever tester evner i den ædle racersport

16. juni 2018 kl. 04:22

FREDERIKSHAVN: Kommende og nuværende elever holder til Le Mans Sommer Camp på EUC Nord i Frederikshavn

Frem til søndag 17. juni, kører elever på EUC Nord i Frederikshavn racerløb, og det glæder de sig til på EUC Nord.

Her afholder man til et nyt tiltag; Le Mans Sommercamp, hvor nuværende og kommende elever skal deltage. Koordinator Kristian Holme fra EUC Nord står for arrangementet, og han siger om det:

- Vi ved, at der er mange motorinteresserede unge, og hvorfor ikke lave noget til dem, når nu Le Mans kører? Vi har samlet cirka 20 elever fra vores Grundforløb 2 og så nogle af de elever, som begynder efter sommerferien. Fælles for dem er, at de kan mærke benzinen rulle i blodet, når Le Mans sættes i gang. Udover at se Le Mans på skærmen skal vi også ud og se cross på Ørnedalsbanen og snakke med kørerne, og så skal vi bygge gokarts og ræse på dem. Så har man bare lidt lyst til motor og biler, så kom forbi. Vi holder det hos EUC Nord i Frederikshavn.

EUC Nords sommer-camp er en del af et større EU-projekt, som hedder "Den Erhvervsfaglige Vej Til Succes".

Projektet består af mange forskellige indsatser i hele Nordjylland, som både retter sig mod grundskole-eleverne, erhvervsskole-elever og en række andre målgrupper. For eksempel holdt EUC Nord Hackathon i uge 22, hvor formålet var at få nuværende erhvervsskole-elever til at komme med bud på, hvordan man skaber et bedre skolemiljø på EUC Nord.

En anden indsats under projektet er sommerskoler, som afholdes på EUC Nord og andre nordjyske erhvervsskoler. Her får grundskole-eleverne mulighed for at afprøve nogle af de mange fag skolerne udbyder, og måske pejle sig ind på, hvilken uddannelse man finder spændende.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu