Seneste nyt

Lasse Meling ny MGP-star

Gærum Skole er for længst forladt - og Lasse har indtaget Youtube og er nu også aktuel ved MGP

22. januar 2018 kl. 19.20
Opdateret 23. januar 2018 kl. 10.16

Selv om den skandinaviske Justin Bieber har forladt Gærum Skole og kastet sig fuldblods ud i sin musikkarriere, så bliver det spændende at se om han kan slå konkurrenterne og dermed tage den musikalske depeche med på turen til Portugal, når det europæiske Melodi Grandprix løber over skærmen om fire måneder.

Navnet er Lasse Meling - og han er det nærmeste Frederikshavn kommer på at have en lokale MGP-kandidat siden barnebarnet af Frederikshavns gamle arkitekt og kongelig bygningsinspektør for Nordjylland - Leopold Teschl - nemlig Michael Teschl sammen med Trine Jepsen vandt Dansk Melodi Grand Prix 1999 med sangen “Denne Gang" skrevet af Ebbe Ravn.

Lasse Meling er oprindelig Stenhøj-dreng og han blev opdaget på YouTube allerede som 13-årig.

I dag er han 19 og debuterer i år i Dansk Melodi Grand Prix med nummeret ’Unfound’, som han selv har været med til at skrive.

Lige som Lasse er flere af årets deltagere blevet opdaget gennem de sociale medier.

Det gælder også Rikke Ganer-Tolsøe, som skal synge årets eneste dansksprogede sang, ’Holder fast i ingenting’, og Sandra, der stiller op med sangen ’Angels to My Battlefield’.

Både Lasse Meling og Sandra har selv været med til at skrive deres Grand Prix-sange, og det samme gælder den ligeledes debuterende sangerinde Karui, som skal synge ’Signals’.

Deltagerne i Dansk Melodi Grand Prix 2018 er:

Sang nummer 1: Riot - Solist: Ditte Marie. Tekst og musik: Lise Cabble, Theis Andersen og Chris Wahle

Sang nummer 2: Starlight - Solist: Anna Ritsmar. Tekst og musik: Lise Cabble

Sang nummer 3: Higher Ground - Solist: Rasmussen. Tekst og musik: Niclas Arn og Karl Eurén

Sang nummer 4: Boys on Girls - Solist: Sannie. Tekst og musik: Sannie Carlson, Domenico Canu og James Reeves

Sang nummer 5: Angels to My Battlefield - Solist: Sandra. Tekst og musik: Lars’ Chief 1’ Pedersen, Ronny Vidar Svendsen, Anne Judith Stokke Wik, Nermin Harambasic og Sandra Hilal

Sang nummer 6: Unfound - Solist: Lasse Meling. Tekst og musik: Lasse Meling, Kim Nowak-Zorde og TheArrangement

Sang nummer 7: Standing Up for Love - Solist: CARLSEN. Tekst og musik: Thomas Thörnholm, Michael Clauss og Dave Rude

Sang nummer 8: Signals - Solist: Karui. Tekst og musik: Annelie Karui Saemala, Jeanette Bonde, Daniel Fält og Jonas Halager

Sang nummer 9: Holder fast i ingenting - Solist: Rikke Ganer-Tolsøe. Tekst og musik: Rune Braager, Clara Sofie Fabricius og Andrea Emilie Fredslund Nørgaard

Sang nummer 10: Music for the Road - Solist: Albin Fredy. Tekst og musik: Rune Braager, John Garrison og O. Antonio.

Dansk Melodi Grand Prix afvikles i Gigantium i Aalborg lørdag 10. februar klokken 20 og kan desudne følges på på DR1 og DR TV.

De ti sange offentliggøres i fuld længde mandag 5. februar.

Del artikel
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste