Billede beskrivelse

Lars og Mads åbner ny afdeling: - Vi glæder os til at komme i gang

05. februar 2024 kl. 11.00

Ålbæk får et nyt udlejningsbureau i byen. Det skete 1. februar 

Det er Feriepartner i Tversted, der udvider med endnu et lokalt bureau i det nordjyske, skriver bureauet i en pressemeddelelse. 

- Det glæder os, at vi nu kan udvide vores lokale tilstedeværelse i Ålbæk, da vi allerede i dag formidler udlejning på mere end 65 feriehuse i området mellem Ålbæk og Skagen. Vi oplever allerede nu stor opbakning fra husejerne og lokalområdet generelt, siger Mads Buch Jensen, salgschef og partner hos Feriepartner-bureauerne i Tversted og Ålbæk.

På det nye kontor i Ålbæk vil husejere og gæster blive mødt af velkendte ansigter fra bureauet i Tversted. Bureauleder Lars Lundsgaard har haft sit virke som leder på kontoret siden den 1. december 2023, og med åbningen af det nye bureau i Ålbæk er han sammen med salgschef Mads Buch Jensen nu ansvarlig for Feriepartners to nordligste kontorer.

Et område med stort potentiale

Ifølge Mads Buch Jensen rummer Ålbæk et stort potentiale, og han har allerede været i dialog med flere ejere, der ønsker at tilslutte sig Feriepartners nye udlejningsbureau.

- Vi glæder os til at komme i gang, fortæller Mads Buch Jensen.

Med åbningen af det nye bureau i Ålbæk er Feriepartner-kæden nu lokalt forankret i 33 danske feriebyer og formidler udlejning af knap 8.000 privatejede feriehuse fordelt i hele landet. 

Bureauet forventer at invitere til en officiel indvielse i løbet af foråret.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste