Landsstævnet skydes i gang i dag
Landets nordligste floorballklubber stiller hele 48 hold til Landsstævnet 2018.
Stævnet holdes i Frederikshavn 10. og 11. marts.
1500 deltagere skal spille næsten 500 kampe på 16 baner og det gælder minibaner som almindelige baner i Abildgaardhallen, FFK-Centret, Idrætshallen, Badmintonhallen, Atletcentret, skolehallen i Arena Nord og naturligvis i selve Arenaen.
Ud af de 48 hold som Blackhawks og naboklubberne er tilmeldt i de forskellige rækker, kommer der 111 hold fra resten af landet - så det bliver stort.
Ikke overraskende er det den arrangerende klub, der kan melde om flest tilmeldte hold.
Blackhawks har en af Danmarks største børne- og ungdomsafdeling og er repræsenteret i alle rækker med 28 hold totalt.
Også rigtig mange andre klubber fra det nordligste Danmark er tilmeldt den hidtil største turnering.
Strandby Tornados deltager med 8 hold, Sæby Floorball med 5 hold, Sindal og Brønderslev stiller med hver 3 hold og Hjørring er klar med et hold.
Alle er velkomne til at kigge inden for og følge de mange kampe under landsstævnet.