Billede beskrivelse

Landskendt fakkel i Krudttårnet

19. maj 2017 kl. 07.00

Krudttårnet i Frederikshavn var rammen om Lions Club Kattegat donationsreception, hvorunder klubbens lokale donationer blev overrakt.

Med i Krudttårnet var også den fakkel, der er med til at markere stiftelsen af Lions som humanitær organisation for hundrede år siden.

Faklen er på turne rundt i landet, og var denne aften med til at lyse op i Krudttårnet under receptionen.

Lions arbejder både både lokalt, nationalt og internationalt og er med til at hjælpe rigtig mange mennesker rundt om i verden. Dagens donationsreception satte fokus på det lokale, og derfor var repræsentanter for de organisationer som klubben har valgt at donere midler til, inviteret i Krudttårnet.

Der blev uddelt 20.000 fordelt på Sind Ungdom, der modtog 3.000 kr, Barnets Blå hus modtog 5.000 kr, Skansen 2.000 kr, Team Demens 4.000 kr.

Ud over de kontante donationer har klubben givet støtte til at den 15 årige Mads Richard Johansen kan komme på togt med skonnerten Marilyn Anne, som danner rammen for projekt Lions Adventure. Skonnerten sejler i jule måned rundt i de danske farvande og overskriften for turene er at give unge mennesker mulighed for at vokse og udvikle sig i samspillet med andre unge.

Klubben har udover de lokale midler også til doneret 17.000 kr. til nationale og internationale projekter.

I alt har Lions Club Kattegat i klubåret uddelt donationer for 37.000 kr som klubben har tjent ved forskellige aktiviteter, bla Julemarkedet på Knivholt og salg af tulipaner.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste