Læserbrev: Timeloft og store besparelser til foreningslivet

Læserbrevet er skrevet af næstformand i FUF, Birgitte Mathiasen.

I den kommende driftsaftale med hallerne, som skal diskuteres på byrådsmødet på onsdag, bliver der lagt op til et loft over antal timer, som foreningerne kan bruge hallerne i de selvejende haller.

Loftet begrundes i, at forvaltningen vil være sikre på deres udgifter, idet de, iht den nuværende tilskudsordning, jo betaler en del af den udgift, som foreningerne har, når de lejer haltider. Og det lyder jo fair nok, at de vil vide det, når der skal lægges budget.

Det er så på den anden side ikke let for foreningerne, at lægge et budget for haludgifter. I alt fald ikke, hvis man som forening gerne vil udvide sine aktiviteter. For foreningerne kan nemlig kun leje hal til gebyrprisen på 79 kr, hvis det ikke overskrider det loft, som KFU vil lægge på udlejning. Bevares, foreningerne må da meget gerne booke flere timer, men så er det altså uden tilskud og til en pris på 282 kr i stedet for.

Det er der ganske givet også foreninger, der sagtens kan. Men også ligeså givet foreninger, der ikke kan. Etablerede foreninger med mange medlemmer har helt sikkert en noget bedre økonomi end nyetablerede, små foreninger.

Fjernelsen af 25-årsreglen, har bevirket, at der er kommet flere voksenhold i hallerne, hold der jo altså også tæller timer i puljen. Så de største tabere med dette timeloft er nyere foreninger eller mindre foreninger, for børn og unge, der gerne vil udvide sin forening og sine aktiviteter. Fordi en time så koster 200 kr mere. Det gjorde FUF allerede opmærksom på i høringssvaret til den nuværende ordning.

Nu er det jo, med den nuværende tilskudsordning, besluttet at ordningen er en ”nul-sums-løsning”, hvilket betyder, at der IKKE kommer flere penge i puljen, uanset hvad. Og det betyder så igen, at hvis man skal droppe timeloftet, så foreninger kan udnytte halkapaciteten, vil de ekstra udgifter skulle tages fra noget andet, som f.eks. de puljer, som der kun kan udbetales fra, hvis der er penge.

Det paradoksale er, at KFU jo har støttet økonomisk op om at nogle selvejende haller har kunnet udvide faciliteterne, hvilket også har været tiltrængt. Men man har altså ikke indregnet, at når der kommer en hal mere, bliver der også flere timers brug. Flere timer i hallerne vil udløse flere timer med tilskud, og dermed en større udgift.

Så hvad vælger vi så? Pest eller kolera? Ja, det er svært. Hvorfor egentlig tilføre flere fysiske ressourcer til hallerne, hvis de alligevel ikke kan udnyttes fuldt ud? Dette kan kun løses på en måde, og det er at tilføre ressourcer, når der udvides. En anden mulighed for at kunne omprioritere de økonomiske midler, er, som FUF også har fremført, at se på haltilskudsmodellen, som jo har store skævheder i økonomisk tilskud efter hvor i kommunen man er. En model som det nuværende politiske flertal ikke vil røre ved. Netop her ville det være muligt at belønne aktivitet fremfor passivitet.

Desværre ser det ud til at gå den helt modsatte vej. I Kultur- og fritidsudvalgets budget 22-25 er der - igen - forslag om reduktioner på det folkeoplysende område på 1,8 mio. Heraf er 267.000 kr regulering af ikke lovbundne opgaver inden for Folkeoplysningsloven. Det er ikke italesat præcis, hvad, der skal reguleres, men man kan tænke, at det vil gå udover de puljer, som ikke er lovbundne som f.eks transportpuljen eller lokaletilskuddet, som kan reduceres yderligere. Altså det i tilskudsordningen, som allerede ved vedtagelsen, var underbudgetteret.

Faktisk har vi i mange år haft nogle gode økonomiske vilkår for foreningslivet.

De er nu reduceret bid for bid.

Og som Idrætssamvirkets næstformand Hasse Christensen påpeger, så skorter det jo ellers ikke på lovprisninger over de frivillige fællesskaber og vigtigheden deraf i skåltalerne.

Anerkendelsen er dog lidt sværere at få øje på, når man står med fødderne ude på halgulvet.