Læserbrev: Biodiversitet i øjenhøjde

27. august 2021 kl. 04.00

Der tales meget om biodiversitet i disse dage, og ovenpå FN klimarapporten, må det anses for at være på sin plads. Men hvad er biodiversitet egentligt? Biodiversitet er defineret som mangfoldigheden af arter og økosystemer. Sagt med andre ord, så giver et større fokus på biodiversitet, naturen bedre muligheder for at genskabe sig selv, hvor der er mulighed for det. Samtidigt betyder det øgede fokus, at vi ved at passe bedre på vores natur, også er med til at bevare så mange planter, dyr, insekter, svampe osv. Som alle er del i vores store økosystem. Ved f.eks at lade afklippede kviste og grene ligge, eller lade græsset gro, hvor det kan, er vi allerede godt i gang med et bidrag til biodiversiteten.

Mit forslag om biodiversitet i øjenhøjde er blevet godkendt i BUU.

Jeg er utroligt glad for, at der nu lægges op til, at alle skolebørn vil stifte bekendskab med og arbejde med Biodiversiteten i vores kommune. Der er fra lærernes side lagt vægt på langsigtede løsninger, hvor der i samarbejde med bla. Park og Vej, vil blive skabt et Naturatlas over Frederikshavns kommune.

Dette vil på sigt indgå i arbejdet omkring Geopark Frederikshavn.

Et Naturatlas vil give et overblik over, hvor der arbejdes med naturpleje, hvor der er områder der er specielt fokus på biodiversitet og en oversigt over områder hvor man finder Frederikshavns ansvarsarter.

Der vil blive etableret en grøn sti fra skoleafdeling til skoleafdeling, hvor man med egne øjne kan følge med i arbejdet lokalt.

MAN energy solutions har udlagt et 22000 kvadratmeter stort område til vild natur. Området stilles til rådighed for skoler dagtilbud og andre interesserede.

Jeg syntes det er vigtigt at vi alle får kendskab til, og bidrager til biodiversitet.

Der er brug for, at vi alle gør en indsats og der kan hentes meget, ved at vi alle gør en smule.

Det bliver spændende, at høre børnene fortælle om hvad de har fået ud af arbejdet, og mindst ligeså spændende at se det nye naturatlas og de grønne stier med egne øjne. Jeg vil opfordre alle forældre og andre interesserede, til at følge med og gå på opdagelse i naturen, den har meget at byde på, hvis vi blot ved hvor vi skal kigge.

Læserbrevet er skrevet af byrådsmedlem Lars Oldager, (S).

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste