Læseklubberne til litteraturbingo
Biblioteket i Frederikshavn inviterer alle sine læseklubber til Litteraturbingo.
Det er anden gang biblioteket afholder dette lidt alternative bankospil.
Det sker onsdag 31. januar.
Sidste års deltagere synes, at det havde været en rigtig god oplevelse. Ikke kun på grund af spillet, men også fordi det gav muligheder for at møder andre læseklubber, og måske blive inspireret af deres læseoplevelser og erfaringer.
Litteraturbingo handler om at få en sjov og hyggelig aften sammen - ikke så meget om litteraturparatviden.
Biblioteket oplever en stigende interesse for at være med i læseklubber.
I hele kommunen er der 70 læseklubber over hele kommunen, og da der i snit er 7 medlemmer pr. klub, så nærmer det samlede læseklubdeltagerantal sig 500.
Biblioteket formidler litteraturen og klubberne kommer selv med forslag til bøger, de har lyst til at læse, eller bibliotekarerne kommer med deres bud på gode læseoplevelser.
Biblioteket vil gerne give bidrag til indholdet i læsekredsene - ikke kun via litteraturen, men også med andre tilbud.
Det kan være deltagelse i Ordkraft i Aalborg, eller en fælles aften sammen med andre læsekredse, som nu Litteraturbingo.
Og i forhiold til den kommende bingoaften, så er der ikke plads til alle klub-deltagere.
Tilmeldingen er først til mølle, og der er 90 plader.