Læs historien: Juledag med Brøndum-kvinderne

Det er et ikonisk maleri og det blev malet med usædvanlig stor begejstring af Michael Ancher. Læs historien om Juledag 1900, et af Skagens Kunstmuseers store hovedværker. Historien fortæller museet her.  

- Han kalder det familiebilledet, siger kunstformidler Ane Bjerg Thomsen. Det såkaldte familiebillede er Michael Anchers dragende maleri Juledag 1900 fra 1903, hvor tre generationer af kvinder fra Brøndum-slægten er samlet i en sofa i Brøndums spisesal i ophøjet ro.

Yderst til venstre sidder Marie og dernæst Hulda, Anna Anchers indremissionske søstre, som livet igennem arbejdede på Brøndums Hotel – den første med hotellets husførelse og den sidste i køkkenet, hvor hun fremtryllede eventyrlige traktementer. I midten sidder deres mor, Ane Hedvig Brøndum, som efter et langt liv i hotellets tjeneste trak sig tilbage til den blå stue, hvorfra hun blev familiens kronikør gennem sine mange beskrivende breve. Til højre sidder Anna Ancher, Michael Anchers hustru, og den eneste af Brøndum-børnene, som blev kunstner. Bag hende står hendes og Michaels datter, Helga.

- Det er et af hovedværkerne i Skagens Kunstmuseers samling, siger Thomsen. ”Det er et af Michael Anchers få rigtig store billeder rent kompositionsmæssigt, men det er også et meget betydningsfuldt billede, fordi motivet er familien.”

Maleriet kan netop nu ses på Skagens Museum i udstillingen Ancher – I livet og kunsten.

Historien om en god proces

Michael Ancher i København til Anna Ancher i Skagen, 18.01.1902

”…Uf at man er saadan et Bæst, at jeg ikke allerede ifjor malede Familiebilledet, i Steden for altid at snakke og Vrøvle…”

Michael Ancher havde barslet med idéen om et familieportræt et stykke tid. I hvert fald skriver han allerede i 1902 i et brev til Anna Ancher, at han ville ønske, at han var gået i gang med ”Familiebilledet” lidt tidligere. Da han endelig kaster sig ud i arbejdet, går det imidlertid stærkt: ”Han skriver, at han næsten frygter, at det kommer til at gå for stærkt. Han nød virkelig at male det,” fortæller Thomsen.

Michael Ancher maler i Skagen, mens Anna Ancher besøger deres datter Helga i København, hvor hun opholder sig i en periode. Michael Ancher skriver til sin hustru næsten dagligt i februar 1902 og nærmest alle brevene indeholder kortere eller længere beskrivelser af arbejdet med Juledag 1900.

Michael Ancher i Skagen til Anna Ancher i København, 02.02.1902.

"….Jeg tænker det gaar med Billedet. Det er frygteligt morsomt at kile paa det store Lærred. Din Mikkel A"

Michael Ancher i Skagen til Anna Ancher i København, 12.2.1902.

"…med Billedet gaar det godt. Jeg troer det kan blive storartet, hvis jeg kan faa det færdigt, men det ser i al fald ud dertil."

Michael Ancher i Skagen til Anna Ancher i København, 14.02.1902

"…Jeg er næsten ængstelig fordi det er gaaet saa rask. Det bliver næsten malet helt à là prima. Hulda er bleven svært god, troer jeg nok turde suge. I dag har jeg malet noget af Dugen det giver jo en morsom Virkning."

- Michael Ancher er meget tilfreds med sig selv og sin arbejdsproces omkring det her billede, siger Thomsen om en kunstner, der ellers ofte fremstår både tøvende, tvivlende og hændervridende i sine breve, hvor han jævnligt afslører stor frustration over sin arbejdsproces eller sine motiver. 

- Det er første gang jeg har læst i hans breve, at han er så tydeligt tilfreds med sit malearbejde. Det er jo et kæmpestort billede, han går i gang med, men han arbejder støt, roligt og jævnt og har tilsyneladende ikke så mange problemer. Han er meget optaget af det og arbejder i lange, ubrudte og koncentrerede stræk. Han bliver også frustreret undervejs i arbejdet med Juledag 1900, men det går temmelig hurtigt over igen.

De rolige, klarøjede kvinder

Det er et stærkt værk, Michael Ancher færdiggør i 1903. De fire kvinder og den unge pige har den distinkte næse og det stærke, hvilende blik til fælles, men de er også deres egne. Og så er de nærværende; beskueren fristes nærmest til at slå blikket ned, for det er jo ikke pænt at stirre.

- Det er en frontalkomposition, forklarer Thomsen.

 - Man ser personerne, bordet og bagvæggen lige for. På den måde virker det meget stærkt, fordi kvinderne vender lige ind mod os, og deres ansigter har næsten samme størrelse som beskuerens. Man er i øjenhøjde med kvinderne. De kigger lidt skråt ud til siden, så man kan ikke helt fange dem, men alligevel er der en meget stor tilstedeværelse hos dem. De udstråler en stor ro og hvile.

Michael Anchers Juledag 1903 i udstillingen Ancher - I livet og kunsten på Skagens Museum. Foto: Skagens Kunstmuseer

Kunstneren maler de Brøndumske kvinder i spisesalen på Brøndums Hotel frem for i sit eget atelier. Han tegner adskillige kompositionsskitser – nogle med kaffestel på bordet, nogle med og uden sønnen og storebroren Degn Brøndum for bordenden, men rækken af kvindeansigter er gennemgående for dem alle.

Han maler desuden portrætstudier af de fem kvinder, fordi han, ifølge Thomsen, ønsker at ”male dem godt igennem” for at indfange deres særegne træk og karakteristika. Og så var det vigtigt, at de sad på række for at danne en vandret linje – så vigtigt, at Michael Ancher placerede både Hulda og Ane Brøndum på puder, så de kunne sidde i omtrent samme højde som de øvrige tre.

Den endelige komposition er altså præget af vandrette og lodrette linjer, som lader kvinderne indrammes af ro og fokus. Den store, hvide dug fungerer som indgangen til billedet og dækker bordet, hvor Bibelen ligger opslået. ”Når man så løfter blikket over deres velfriserede hoveder og en enkelt kyse, møder man det tredelte havmaleri, som Michael Ancher har malet i spisesalen på Brøndums Hotel. Det er det her store, brusende, dybe, voldsomme, uregerlige hav, som er en kæmpestore kontrast til den fint rullede dug og de rolige, klarøjede kvinder.”

De tætte bånd

Michael Anchers begejstring for Juledag 1900 aftager aldrig. Han er så tilfreds med værket, at han umiddelbart efter færdiggørelsen lægger planer om at få det udstillet og solgt. I 1903 udstiller han det på Forårsudstillingen på Charlottenborg og i 1907 i Berlin. I 1927, samme år som han dør, forærer han det til Skagens Museum som en gave fra kunstneren.

Det lykkes altså ikke Michael Ancher at sælge maleriet, og det kan der være en årsag til, forklarer Thomsen: 

- Det kan have været svært at sælge, netop fordi det er et familiebillede. Det er ikke et maleri af store digtere eller kendte komponister. Til gengæld har det stor betydning for samlingen på Skagens Kunstmuseer netop af den årsag: det er et billede, der forbinder Skagens Museum og Brøndums Hotel, familien Ancher og familien Brøndum og som viser det tætte bånd, der blev etableret dengang.”