Lær nyt om Din by: Hvornår blev Havnevejen omdøbt til Danmarksgade?

FREDERIKSHAVN: ”Håb og handlekraft - før og nu”.

Det er titlen på endnu en bog om de frederikshavnske gader og veje, som blev udgivet af Peter Bandholm og Erik S. Christensen kort før jul.

Det er den sjette bog om historierne bag navnet, og denne gang har forfatterne forlagt deres Odyssé til byens mere centrale dele uden dog at komme ind i Danmarksgade, som de to herrer allerede indgående har fortalt om.

Og dog.

De to forfattere fra højre Peter Bandholm og Erik Christensen under research til bogen om Danmarksgade.

Danmarksgade bliver dog nævnt - ikke som Danmarksgade med ved sit oprindelige navn: Havnevejen.

Og hvorfor den hed det giver måske mere ressons, når man betænker at den udgjorde den ene del af firkanten tegnet af Havnegade, Havnepladsen og Ny Havnegade.

Frederikshavnerne vil formentligt indvende, at der ikke findes en Ny Havnegade - og det gør der heller ikke længere.

Den bærer nemlig søhelten Tordenskiolds navn i dag.

Den nye bog opruller meget ny viden om vores by

Med den nye bog fortæller de to forfattere, der begge er indfødte frederikshavnere, om de mennesker, der skabte og befolkede området - husene og begivenheder før og nu.

Vi får historien om datidens igangsættere - nemlig dem, der turde, håbede og satsede og skabte udviklingen i den unge købstad.

De historier er vigtige for forståelsen også i dag. For fortiden og nutiden er uløseligt bundet sammen af de folk - mænd og kvinder - som på forskellig vis løftede Frederikshavn ind i fremtiden.

Dette historiske tilbageblik fører så helt naturligt frem til den udvikling,

Og vi kommer vidt omkring med start i Asylgade, hvor Knud Uggerhøj etablerede første grundsten til Uggerhøj-imperiet tilbage i 1956.

Vi runder Ørnevejens Skole og hele byggeriet af det Bedre Byggeskik-inspirerede Ørnevejskvarter, som for alvor fik et skub med etableringen af Ørnevejens Skole. Det var nemlig skolens lærere, der tog mod tilbudet om at låne billige penge til at bygge hus for i skolens baghave.

Kravet var, at der skulle foreligge en arkitekttegning, og det kan man den dag i dag se, har haft en blivende betydning.

Vi runder også gasværket,som de seneste leveår blev bestyret af navnkundige Poul Bjørnager - og som i dag efter 50 år uden gasværk genstopstår som hjemsted for byens vel højeste hus på otte etager og et nyt Palads Teater, der vil tage pusten fra de fleste, når dørene slås op i april.

Turen går selvfølgelig rundt om havnen, værfter, rederierne og den store aktivitet, der tog fart med bygningen af embarkeringsbroen i 1700-tallet, men siden voksede med kæmpe hast og skabte grundlaget for byens videre udvikling.

Før første verdenskrig var det sildeventyret, der fyldte eksportørerne lommer i en femårig periode bare med vækst.

Også værfterne voksede - så meget at byens gamle Krudttårn stod helt omringet af værftets bygninger.

270 meter blev det tunge tårn rullet. Projektet løb fra 1974-1976

To år tog det Trigon A/S at flytte det 270 meter. Det skete fra 1974-76.

Og så tog færgefarten og endagsturismen over.

Så meget at tidligere turistchef Ove Andersen proklamerede, at byen havde dagligvarebutikker nok til at føde en by på 80.000 indbyggere.

Dengang var der vel knap 30.000.

Resten kom fra Sverige eller Norge med valuta i lommen.

Derfor kom passagens over E45 da også til at hedde valutaslangen.

Det og meget, meget mere kan man få viden om og forklaring på i ”Håb og handlekraft - før og nu”.