Billede beskrivelse

Lær at fange fisk i en å

07. august 2017 kl. 06.00

I de seneste år har lystfiskerforeningen for Frederikshavn og Omegn afholdt en række introdage, og da havørrederne så småt er begyndt og trække op i åen, afholdes endnu en introdag. Så mød op og kom godt i gang som å-fisker.

Mange tror, det er svært, men det kan sagtens lade sig gøre at lære det.

Derudover har mange en ide om, at å-fiskeri kræver en masse dyrt grej, men med et par klassiske og velfangende agn er man godt rustet til kampen mod åens kæmper, og man kan sagtens bruge det grej, man allerede har eller for en beskeden investering komme i gang. Og der er flere havørreder i åen, end de fleste tror.

- På vores hjemmeside www.frhavnlystfisker.dk vidner fangstrapporterne om, at en periode med mange kraftige regnskyl har sendt havørrederne op i åen. I september og oktober vil der være fisk i hele systemet, og der vil være fisk at fange fra det yderste nedenfor Skagensvej og op til ovenfor Hjørringvej i både Skærum og Åsted å.

Efter evaluering ovenpå de sidste års introdage, og erfaringer fra andre foreninger, har vi i år valgt og ændre på måden introdagen er tilrettelagt.

Det betyder, at der i år, som de foregående år, vil være en del teori, men også et par timers praktisk fiskeri ved åen.

Der vil under det praktiske fiskeri ved åen ydes råd og vejledning til både fiskeri med spin og flue. Dog skal deltagerne selv medbringe stang og hjul, samt endegrej.

Arrangementet er gratis for alle, både medlemmer og ikke medlemmer.

Arrangementet foregår 20. august og mødested er foreningens klubhus, Århusgade 26 i Frederikshavn.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste