Skift område
Spil
Lyd
Kalenderen
Tilmeld nyhedsbrev
Tip os
E-avis
Kontakt
Kystmuseet genstarter gammel tradition
At slå katten af tønden, bide til bolle og løbe med tøndebånd.
Gamle lege og traditioner var på programmet torsdag i uge 7 på Skagen Kystmuseum.
Selvfølgelig med fokus på tøndeslagningen, som blev en lang affære for de store børn, som i en time slog og slog på den sejlivede tønde, før en kattekonge og dronning kunne kåres.
Og Toke fra 2. klasse på Skagen Skole tog begge titler hjem, da der ikke var så meget som et enkelt bræt tilbage på tønden da den endelig faldt.
Efterfølgende var der gamle lege og fortællinger om legene og traditionerne, der var godteposer til alle i tønderne og fastelavnsboller indenfor.
Omkring 68 børn var tilmeldt arrangementet, inklusiv børn fra Skagen Skoles SFO.
Fastelavn på museet for første gang
Det er første gang, at Skagen Kystmuseum afholder fastelavn, men museet håber, at det skal være en ny tilbagevendende tradition.
- Vi vil som kulturhistorisk museum gerne være med til at holde vores gamle traditioner i hævd, så en tradition som for eksempel fastelavn ikke drukner i halloween, som begynder at fylde mere og mere, siger salgs- og marketingschef på Skagen Kystmuseum, Maria Groes Eldh om, hvad der ligger bag årets fastelavnsfest, som er den første i en ny tradition med at fejre fastelavn på Kystmuseet.
- Det er også for at så nogle frø, og få holdt historien og traditionerne i live. Det er ikke alle børn, der er så heldige at få en masse kulturhistorie med hjemmefra, så der har vi en vigtig formidlingsopgave. Vi skal inddrage børnene, så faklen kan bæres videre, siger Maria Groes Eldh.
Formidling af fastelavn
Og en del af den fakkel giver formidler ved museet Grethe Houkjær videre til de fremmødte børn og forældre til dagens fastelavnsfejring.
- Jeg vil fortælle børnene om, hvordan man fejrede fastelavn i gamle dage, at det faktisk mest var voksne, der fejrede det dengang, og at de kom ridende til tønden med den levende kat i, som symboliserede det onde og som skulle uddrives, fortæller museumsformidleren, og kan desuden fortælle om en særlig fastelavns-tradition i Skagen, som fandt sted fra engang i 1920’erne og indtil engang i 1960’erne, fortæller Grethe Houkjær.
- Til fastelavn blev redningsbåden brugt til fastelavnsoptog. De fiskere, der ikke var på havet fik matrostøj på, og så stod de oppe i båden og blev trukket fra Østerby til Vesterby og samlede ind i raslebøssen til trængte fiskere og efterladte familier efter fiskere, der var omkommet på havet. Jeg kan huske, at jeg som barn deltog i det optog. det var en af de få gange om året, at vesterbybørn og østerbybørn kom ind i hinandens områder. For ellers skulle man helst ikke blande sig, slutter Grethe Houkjær.
