Billede beskrivelse

Kurser i "sidstehjælp" på Hospice Vendsyssel

To aftener i kursus i "sidstehjælp" afvikles på Hospice Vendsyssel

28. maj 2017 kl. 08.00

I forbindelse med de frivilliges kvartalsmøder på Hospice Vendsyssel afholdes der over 2 aftener kursus i "Sidstehjælp". Kurset afholdes af hospicechef Birgitte Nielsen og souschef Anni Hansen.

Sidstehjælpskursus er folkeoplysning om døden og har til formål at bibringe almenbefolkningen øget viden om døden og om det at stå i den svære situation - når en nærtstående skal dø. Mange oplever, at de er erfaringsløse i forhold til dette.

At tale om døden er stadig et tabu og i løbet af kurset bliver der sat ord på mange af de ting, som der er svære at tale om. Det drejer sig både om helt konkrete praktiske ting, men også om de psykologiske processer og sociale problemstillinger.

Kurset omhandler både det, som sker inden døden, men også om hvad der sker efter man har taget afsked med livet, og hvilke problemstillinger man kan stå i der.

Er man interesseret i at høre nærmere kan et kursus bookes ved at rette henvendelse på Hospice Vendsyssel og tale med enten Birgitte eller Anni.

Støtteforeningen for Hospice Vendsyssel kan i øvrigt træffes i gågaden i forbindelse med Open By Night fredag den 2. juni. Her kan du få en snak med medlemmer af Støtteforeningens bestyrelse og her få nærmere belyst hvad foreningens arbejde indeholder. Det er selvfølgelig også muligt, at tegne medlemskab af Støtteforeningen.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste