Kurs mod en sund livsstil
Fitness4women har nyt optag til hold for kvinder med lidt for meget på sidebenene
FREDERIKSHAVN: I december 2019 startede Fitness4women et hold for overvægtige kvinder.
Siden starten har de tabt rigtig mange kilo og fortsætter kursen mod en sund livsstil.
1. april genåbnes holdet, så er der for mange kilo på sidebenene og er lysten til at udfordre sig selv i forhold til en sund livsstil, ja så er chancen der nu.
Kvinden bag holdet er personlig træner og kostvejleder Susanne Christiansen.
- For mig er det ikke de mange kilo der er tabt som er succesen. Det er at alle disse fantastiske kvinder er godt på vej til en sund livsstil og det at se at de har det sjovt samtidig.
For det har vi. Rigtig sjovt, siger Susanne Christiansen.
- Jeg har selv været overvægtig og kender til den tankegang der følger med. Og der er visse ting som bare ikke er særlig sjove. En af dem er at sætte sine fødder i et fitnesscenter.
- Alene tanken om at skulle ind og stå ved siden af kvinder, der ikke har samme problem med vægten som en selv, gør at man allerede der mister modet til at komme ud af døren.
Der er ikke de tanker man gør sig om hvad de tænker om en.
Og så alle de spejle, som man i forvejen hader hjemmefra.
- De hænger alle steder i et fitnesscenter.. Jeg kender det. Man gider det bare ikke, siger Susanne Christiansen.
Det er jo ikke fordi man synes det er fedt at gå rundt og veje for meget, men ligefrem at skulle mindes om det hele tiden mens man gør noget ved det, det gør det bare ikke nemmere at komme afsted.
De problemer vil jeg gerne hjælpe med, så derfor har jeg startet to hold op for overvægtige.
Her er alle i samme båd og alle har de samme problemer.
Og det er alle aldre der er med, lyder meldingen.