Kunstskoven tænder lysene
Kunstskoven i Frederikshavn tænder på fredag 20. oktober lysene til årets efterårsudstilling, der sjovt nok er titelsat Open by Light.
Udstillingen på Brønderslevvej 25 åbner fredag aften kl. 19.00, hvor man kan opleve det gamle millitærdepot Fylleledet oplyst af fakler og bålfade.
Man kan gå en tur i mellem faklerne og opleve den mørke skov og besøge de forskellige huse og værksteder hvor kunstnerne har pyntet op med deres kunst og masser af levende lys både inde og ude.
Lørdag og søndag er værkstederne åben i skoven fra kl. 11 til 17 og når dagslyset er med en, kan man jo ligeså godt tage en kurv med og samle svampe efter kunstbesøgene..
Begge weekenddage er der kl. 14 en guidet tur med ejeren af skoven Jens Erik vil fortælle lidt om skov, krig, dyr og selvfølgelig kunst og hvordan det blev en del af af Fylleledet.
Der udstilles malerier, foto, smykker, keramik, betonkunst, strik og meget mere kunsthåndværk og efter gåturen kan der købes kaffe og hjemmebag i Café Fylle.