Medlemmer af Abildgård Kirkes kunstudvalg Vibeke Ankerstjerne og Lilian Hammer er her i gang med ophængningen.
Kunst på kirkens vægge
21 kunstværker sætter alle deres spor
FREDERIKSHAVN: Umiddelbart efter gudstjenesten på søndag er der fernisering med værker fra den udstilling, som Abildgård Kirke har inviterede til tidligere på året.
Temaet for tilbuddet til de kreative er “Spor". Dette tema kan have mange vinkler: Hvad eller hvem inspirerer - eller sætter spor hos beskueren? Hvilke spor sætter du? Mulighederne for tolkning er mange.
21 kreative mennesker har budt ind på udstillingen med værker, som altså bliver vist frem i kirken fra søndag og frem til den 14. oktober. -ct.