Østervrå får besøg af KulturkaravaneNord 1. november forberedelserne er i fuld gang Foto: KulturkaravaneNord
Livet her

Kulturkaravanen er begyndt at rulle

03. september 2019 kl. 07:10

Østervrå får den 1. november besøg af den regionale Kulturkaravane, men forberedelserne til den fire timer lange kulturdag går i gang nu, hvor elever fra Gærum Skole får besøg af Kunsten fra Aalborg.

Det bliver elever fra Gærum Skoles 5. og 6. klasse, der sammen med to kunstnere skal forberede en kunstinstallation til Østervrå Bibliotek. 3. september fir de besøg fra Kunsten i Aalborg og to kunstnere, som vil løfte sløret for, hvad det er eleverne og deres lærer Sofie Brøndbjerg skal arbejde med frem til besøget i Østervrå.

Kulturkaravane Nord

Kulturkaravanen er et samarbejde mellem alle 11 nordjyske kommuner og Region Nordjylland og er en af tre store satsninger i kulturaftalen for 2017-2020. Østervrå er udpeget til at være den by i Frederikshavn Kommune, der i 2019 får besøg af årets karavane.

Det betyder, at repræsentanter fra tre markante kulturinstitutioner Aalborg Symfoniorkester, Den kongelige Ballet og Kunsten i Aalborg lægger vejen forbi Østervrå. De vil alle tre præsenterer publikum for hver deres kunstgenrer, men det er også planen, at kommunens borgere i alle aldre skal involveres, og det er altså det forberedende arbejde, der begynder nu.

Borgerne i Frederikshavn Kommune er inviteret til at prøve at danse ballet, naturligvis i en meget let tilgængelig form, hvor alle kan være med. Den 8. oktober kommer repræsentanter fra Den Kongelige Ballet til Østervrå, for at sætte deltagerne ind i dansen.

Kommunens musikskole er også så småt i gang med at øve, på det de skal bidrage med, og nu går kunstprojekterne i gang, og der kommer meget mere – men nu er vi i gang.

Hele programmet bliver afviklet i Østervrå Idræts- og Kulturcenter, som kommer til at summe af musik, dans, lyde og kunstneriske udfoldelser.

Annonceret indhold

Nyeste