Billede beskrivelse

Kultur og fritid har en hel masse sidegevinster

Det viser en rapport fra Kommunernes Landsforening

15. juni 2017 kl. 15.00

Uanset hvor i landet man bor, viser erfaringer, at kulturens og fritidens mange tilbud trækker en bred vifte af gode sidegevinster med sig. Det viser en rapport som netop er udkommet fra KL.

I Frederikshavn Kommune er vi beriget med masser af fritids og kultur tilbud, næsten for mange vil nogen måske mene.

- Men det mener jeg nu ikke, udtaler formand for Frederikshavn Teaterforening Lilly Pedersen. Det vi mangler i Frederikshavn Kommune, er en koordinering af tilbud, således at vi ikke "kvæler" hinandens initiativer. - Det ville være fantastisk hvis der fandtes et fælles forum, hvor alle kultur/fritidsaktører mødtes min. 1 gang om året og gav en briefing om hvad vi hver især har i støbeskeen. Jeg ved godt, at alt ikke kan langtidsplanlægges, men det må kunne gøres bedre.

Frederikshavn Kommunes kulturudvalg, som kulturinstitution og som det politiske centrum for at give tilskud, må også have en stor interesse i, at vi finder et fælles afsæt for kultur/fritid.

Når der skal udloddes midler, skal det ikke kun være til dem der er mest synlige, dem der kommer med de mest kendte navne, men også til dem der ønsker at sætte fokus på noget nyt, noget eksperimenterende - for uden det, så kommer der aldrig nye "retter" på bordet.

Det er i det brede felt, at arbejdet og intentionerne med effekter og værdier i en kommunal kontekst skal ses. Det tværproffessionelle og det "upcoming" for nye talenter har brug for et fælles sprog hvor vi alle skal vide hvad det er der forventes af os som kultur/fritidsudbyder.

Vi tør stå sammen

- Frederikshavn Kommune har brug for, at vi tør stå sammen og vise, at vi hver især er stolte af det vi laver - vi er ikke større end det kan lade sig gøre.

Nøgleaktørerne på kultur og fritidsområdet i vores kommune har taget initiativ til den gode dialog, og der blæser milde vinde, men lad os sikre at der sker noget. For hvis alle bare sidder og venter, så sker der som regel ikke noget.

Kultur og fritidsområdet skaber masser af værdi. Det kan ses på mange områder, bl.a. demokratisk deltagelse, sundhed og velvære, bosætningsindsatsen, stolthed og tilhørsforhold, levende bymiljøer og rekreative områder.

- Og helt sikkert meget andet, vi skal inddrages så vi kan blive en del af den pakke hvor vi siger, velkommen til Frederikshavn Kommune, her er også plads for dig.

Hele bestyrelsen i Frederikshavn Teaterforening og alle vores gæster - nyder at være med til at skabe, se og formidle teaterkultur for alle. Vi ved, at det at gå i teateret er en del af den danske kulturarv og den skal vi ikke glemme. Teater er med til at give plads, plads til drømme, plads til eftertanke og plads til at noget nyt kan komme på den kulturelle dagsorden.

- Det er ikke nemt, men vi kan, vi vil og vi tør og hos os er alle velkomne, slutter Lilly Pedersen.

Frederikshavn Teaterforening starter sæson 17-18, i september måned og hele vores program kan ses her:

http://www.frederikshavnteaterforening.dk/assets/media/program-1718.pdf

- Det er allerede nu muligt at bestille billetter, og en af vores forestillinger er Léhars Den glade enke i en forrygende opsætning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste