Billede beskrivelse

Krudttårnet i blåt lys

Verdens Diabetesdag markeres den 14. november

13. november 2017 kl. 05.10

Krudttårnet bliver igen i år den 14. november på Verdens Diabetesdag farvet i et blåt lys.

Netop en blå ring er det globale symbol på at støtte diabetessagen, og sidste år blev markante bygninger over hele verden oplyst på Verdens Diabetesdag i den blå farve.

I Danmark blev også Krudttårnet i Frederikshavn, Det gamle sygehus i Skive, Vor frue Kirke i Kalundborg, Frederiksborg Slot i Hillerød og Energitårnet i Roskilde oplyst i den blå farve.

- Sidste år fik vi takket være et samarbejde med firmaet Roblon lavet et flot, blåt lyst på Krudttårnet, og det fortsætter i år, hvor der allerede om morgenen den 14. november vil være blåt lys på det historiske tårn, siger Steen Jørgensen, der er formand for Diabetesforeningen i Frederikshavn Kommune, som i øjeblikket har 1087 medlemmer.

Foreningen havde også håbet, at Frederikshavn Kirke kunne være med i den blå oplysning, men det lod sig ikke gøre på grund af renovering af kirken.

- Til gengæld har vi et arrangement i Maskinhallen den 14. november fra klokken 10-15 med diverse indslag om diabetes.

- Sundhedscentret i Frederikshavn kommer med en diabetessygeplejerske og en diætist, ligesom Kirsten Søgaard fra Abbott blodsukkerapparater kommer forbi. Også Løveapoteket Frederikshavn deltager og har forskellige cremer med.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste