Billede beskrivelse

Krisecenter i krise

27. august 2021 kl. 12.03

Frederikshavn Krisecenter er i krise, oplyser de.

- Vi mangler akut frivillige krisevagter. Coronakrisen og de mange restriktioner gjorde det umuligt for krisecentrene løbende at rekruttere nye frivillige som vi plejer. Det er helt naturligt for mange, at når man er frivillig krisevagt, så er man det i en periode. Det kan være unge, der fraflytter til uddannelsesbyerne eller det kan være modne kvinder, der oplever sygdom hos sig selv eller i deres nære relationer. Der er altid et naturligt ”flow” på krisecentret af nye og gamle frivillige krisevagter, lyder det.

- Men under coronakrisen blev vi tvunget ud i ikke at rekruttere nye frivillige på grund af de mange restriktioner og nedlukninger. I perioder lukkede vi helt ned for at modtage gæster i huset.

Men nu er vi absolut klar til at modtage nye frivillige. Kvinder, der ligesom Krisecentrets personale, kæmper for at støtte og vejlede kvinder og børn til et liv uden vold.

Vi vil derfor gerne invitere til et introduktionsmøde på Frederikshavn Krisecenter mandag 6. september klokken 19-21.30.

Ring for tilmelding til afdelingsleder Inge Bergstedt på tlf. 51344221.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste