Krimigenren i fokus
Foredrag i Retfærdigheden
SÆBY: Sæby Kunst og Kulturudvalg byder til foredrag med fokus på krimigenren og dens gerningssteder.
Foredraget holdes i Retfærdigheden tirsdag 1. oktober kl. 19.30.
Foredragsholder er lektor Jørgen Riber Christensen, AAU
“Steder” er kommet i fokus i de nye tv-serier, hvor de fremstår som lige så vigtige som forbrydelsen.
Gerningsstedet er uundværligt, og udkantsområder er blevet hyppige lokationer.
Det ses i den frederikshavnske Nordskov, hvor det såkaldte Udkantsdanmark og lokale i initiativer har været med til at forny krimigenren.
Det Dybe England (Deep England) ses i britiske krimier fra Agatha Christie til Barnaby. Nostalgi, autencitet og det moderne er temaer her.
Foredraget vil blive illustreret med korte klip fra serierne, og krimigenrens klicheer vil også blive belyst.