Kræmmermarked- weekends i Vangen
Hvis det står til Inge Andersen så får alle med hang til rariteter fra kræmmerboder stillet deres lyst, når det første gang går løs med et indendørs kræmmermarked i lokalerne ved siden af Wilmas Cafeteria i Vangen.
Lokalerne husede tidligere en servicestation og Inge Andersen har indgået en aftale med Wilmas ejere om at låne lokalerne.
Efter planen skulle det udløse fem kræmmermarked-weekends her i forårshalvåret og fire i efteråret.
Inge Andersen, der tidligere har lavet kræmmermarkeder i Bingohallen, er selv kræmmer og har et bredt kontaktnet.
Derfor tør hun godt love udsolgte stande til den første weekend - nemlig 27. og 28. januar, hvor der vil være åbent hos kræmmerne fra 10-16.
- Vi forventer, at lokalerne kan rumme op mod 35 kræmmere, så der skal nok være noget at komme efter, siger Inge Andersen.
Hun oplyser at februar-markedet holdes op til Fastelavn - og at der derfor vil være indlagt tøndeslagning 11. februar