Billede beskrivelse

Kommunen lader robotterne svede

Park og vej Frederikshavn har investeret i 12 robotplæneklippere

26. april 2018 kl. 08.05

FREDERIKSHAVN: Frederikshavn Kommune har netop indkøbt 12 robotplæneklippere, der nu sørger for at slå græsset i parker og grønne områder rundt omkring i kommunen.

Anne Mette Finnerup, teamleder i Park og Vej, understreger, at det ikke er et spørgsmål om at spare på personalet men at udnytte den nye teknik til at udføre nogle af de monotone og tilbagevendende arbejdsopgaver og frigøre kræfter til andre funktioner, hvor medarbejderne skaber værdi.

Robotplæneklipperne klipper blandt andet løs i Kennedy Parken og Plantagen i Frederikshavn og i Strandby mellem træerne på hjørnet ved Strandbyvej og Jernbanevej.

Robotplæneklippere er udstyret med en fintfølende sensor, der kan spotte et pindsvin på lang afstand, så robotten hurtigt kan ændre kurs.

Og tyveknægtene kan godt opgive på forhånd - for plæneklipperne hyler løs, når de fjernes fra deres indhegning.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste