Kommunaldirektør Mikael Jentsch - fik forlænget sin åremålskontrakt med tre år til 31. august 2021. I december 2017 fejrede han 25 års jubilæum som ansat i kommunen.Arkivfoto: Kim Dahl Hansen
Kommunaldirektør får tre år mere
Kommunaldirektør Mikael Jentsch har fået forlænget sin åremålsansættelse med yderligere tre år fra 31. august, hvor den nuværende aftale udløber.
Mikael Jentsch, der 1. december 2017 fejrede 25 år som ansat i Frederikshavn Kommune, blev ansat som kommunaldirektør i august 2012 for en periode på seks år.
Den nye kontrakt gælder til 31. august 2021, hvorefter stillingen skal opslås.
Ansættelsen fortsætter på uændrede vilkår og uden mulighed for udbetaling af fratrædelsesbeløb.