Kom og oplev skønne og idylliske haver
Haveselskabet, Frederikshavn kreds har fået tre af Haveselskabets medlemmer til at åbne deres haver søndag 13. august.
Haverne er åbne mellem kl. 11 og 16. Der er gratis adgang, og der er åben have hos:
1) Oda og Erling Knudsen, Holmbovej 35 i Frederikshavn. Haven ligger tæt på havet og strandengene i Bangsbo med de udfordringer, der ligger i det med hensyn til hvad, der kan gro i haven. Trods disse udfordringer er det lykkedes haveejerne, at få anlagt en flot have med et vand- og stenparti, en samling af spændende sten, diverse bede med stauder, tilplantede krukker, et drivhus og et lysthus under opførsel.
2) Gitte Gustafson og Bo Andersen, Gærumvej 42 i Frederikshavn. Haven er anlagt med diverse bede med rododendron, hortensia, stauder, et stenbed med alpine planter, diverse spændende træer og buske, tilplantede krukker og flere hyggekroge med siddepladser. Fra husets højtbeliggende udestue er der en fantastisk udsigt ned over den flotte have.
3) Anette og Jørgen Weesgaard, Katsigvej 38 i Skærum. Haven er en stor landbohave med svømmepøl, stort hyggeligt drivhus med sidde- og sovepladser, en afdeling med roser, georginer, stauder, mange tilplantede krukker, zinkbaljer og mælkejunger bl.a. med skærmliljer og højbede med grøntsager. Der er endvidere i bedede anbragt en den cement- og glaskunst. Det er muligt, at købe kaffe/te og hjemmebag, som kan nydes i haven eller i gildesalen.
Der er mulighed for møde repræsentanter fra Haveselskabet i haverne og få en havesnak og et par gode haveråd.
Næste arrangement i Haveselskabet er Plantemarkedet i Bangsbo Botaniske Have på Havens dag søndag 10. september 2, hvor der er mulighed for at købe planter til billige penge.