Kom og mød Nordjyske Banks nye ansigter
Nordjyske Banks Sæby afdeling har fået nye ansatte.
Derfor inviterer afdelingen til Åbent Hus i Nordjyske Bank, i bankens lokaler i Vestergade 21 i Sæby, fredag den 4. marts fra klokken 14.00 til 16.00, hvor der bydes på en lille forfriskning.
- I anledningen af at vi har lavet en omrokering i ledelsen, samt fået tilgang af tre nye rådgivere, vil vi gerne invitere til et uformelt Åbent Hus i bankens lokaler, hvor alle er velkommen til at komme og hilse på og tage en snak med vores ansatte, udtaler bankens nye afdelingsdirektør, Rune Dam Dyhr, som selv er bosat i Sæby.
Nyt i Nordjyske Bank Sæby
Rune Dam Dyhr, som indtil nu har været erhvervschef for afdelingen i Sæby, vil fremover have det samlede ansvar for afdelingen og de sytten privat- og erhvervsrådgivere i hans nye stilling som afdelingsdirektør.
Nordjyske Bank Sæbys tidligere souschef, Janni Steenberg, bosat i Frederikshavn indtræder i stillingen som privatkundechef, og vil dermed primært fokusere på bankens mange privatkunder.
- Det har været vigtigt for os at finde nye kolleger med lokale relationer, så vi kan bygge videre på vores lokale forankring, uddyber Rune Dam Dyhr og bakkes op af Janni Steenberg: Udover at det er vigtigt for os at være lokale. For vi vil gerne kendes for at være tilgængelige, handlekraftige og ikke mindst ordentlige.
Derfor har banken ansat tre nye og lokale privatrådgivere, Trine Kiil, Daniel Mæhle og Helle Sort Pedersen, som alle tre nærer stor interesse for det lokale. Både i Sæby og oplandet.
Lidt om Trine Kiil
- Jeg er født og opvokset i Østervrå, hvor jeg i dag er bosiddende med min kæreste og vores to børn, Laura på 3 år og Lauge på 1 år, fortæller Trine Kiil som startede i Sæby 1. januar 2022.
- De sidste ni år har jeg været ansat i et andet pengeinstitut, ligeledes som privatrådgiver.
Min fritid bruges på familien og i den lokale idrætsforening, hvor jeg selv spiller fodbold.
Hils på Daniel Mæhle
- Jeg er i øjeblikket bosiddende i Aalborg med min kæreste. Men vi har netop købt grund i Østervrå, og glæder os til at få bygget vores drømmehus, siger Daniel Mæhle, som startede i Sæby-afdelingen pr. 1 december 2021.
- Oprindeligt kommer jeg fra Østervrå, hvor jeg er aktiv i den lokale idrætsforening. Især fodbold har gennem mange år, været en stor del af min fritid.
Mød Helle Sort Pedersen
- Jeg er 37 år og bor i Sæby med min mand Morten og vores to børn Oliver og Clara. Jeg kommer oprindeligt fra Ørtoft egnen, men har boet i Sæby de sidste tretten år, udtaler Helle Sort Pedersen, som startede i afdelingen pr. 1. januar 2022, og har femten års erfaring med fra bankverdenen med stor erfaring indenfor bolig, investering og især pension.
- Vi er en aktiv familie, der har hver forskellige interesser blandt andet fodbold, svømning, atletik, dans, cykling, klatring og vandring. Alt sammen i Sæby og opland.
- Med tilgangen af tre helt nye privatrådgivere og omrokeringen af to kendte ansigter i Nordjyske Banks Sæby afdeling håber vi på, at der er mange, der har lyst til at komme forbi og hilse på både de nye og de kendte ansigter, runder Rune Dam Dyhr af.