Køb din egen el
I dag bestemmer man som elkunde selv, hvilket elselskab ma vil handle med.
Konkurrencen er knivskarp, og derfor har Frederikshavn Forsyning siden 2016 skruet op for synligheden af salg af el.
I år har kampagnen fået en efterfølger i form af tre nye varianter.
- I de senere år er nye aktører dukket op på markedet med slagtilbud om korte perioder med gratis eller meget billig el. Det skal vi selvfølgelig reagere på. Vi har valgt en anden model med stabile lave priser, og hvor der ikke findes nogen bindingsperiode. Det vil vi gerne oplyse til elkunderne i Frederikshavn Kommune, fortæller Forsyningens adm. direktør, Claus Reimann Petersen.