Knivholt har været en gave for mig

FREDERIKSHAVN: I vores serie af historier om personerne bag stenene på Frederikshavnertorvet, havde vi i sidste uge fokus på Palme Michael, som har sat sit store præg på området omkring Palmestranden.

I denne uge vil vi igen fokusere på en ægte ildsjæl, med stenen OLAV KNIVHOLT 25 ÅR.

Olav Bering Madsen har om nogen gennem sit arbejde som bestyrer på Knivholt, stået for den omfattende forandring, der er sket på herregården siden kommunen overtog gården i 1988.

Han er oprindelig frederikshavner, men flyttede i sine unge år til Aalbæk, hvor han blev aktiv i foreningslivet i byen.

I 1995 blev stillingen som bestyrer på Hovedgården Knivholt opslået, og det job tiltalte den snedkeruddannede Olav.

- Jeg tog ned for at se på gården inden jeg sendte ansøgningen, og det var næsten som et kald da jeg gik gennem porten. Ideerne væltede frem og jeg tænkte, at her var der virkelig muligheder fortæller Olav.

Han søgte jobbet og fik det - både p.g.a hans håndværkermæssige evner, men også fordi han var foreningsmenneske og havde masser af ideer til at forandre stedet.

Økonomien på Knivholt var begrænset og da der ikke var råd til at ansætte hjælp, fik Knivholt i stedet en aftale med kommunen om hjælp fra aktiv-afdelingen.

- Jeg havde ikke de store forventninger til indsatsen, men det blev bedre og bedre for hver dag, og jeg blev bedre til at stille de rigtige forventninger. Det var fantastisk at arbejde med kommunens svage borgere og se hvordan de blomstrede, når de opdagede at de også kunne bruges til noget. Det er måske noget af det, der har givet mig mest på Knivholt fortæller Olav.

Det vil ikke være helt forkert at sammenligne Olav med den velkendte Bonderøven fra tv. Det har hele tiden været et af Olav’s store mål, at der skulle genbruges så meget som muligt, og at alt også helst skulle være hjemmelavet - som fx de flotte bålhytter. Der er også hentet rigtigt meget overskudsinventar fra skolerne til glæde for de over 20 foreninger som Knivholt huser og i stuehuset finder man møblerne fra den gamle byrådssal.

Men i 2014 kom han desværre frygtelig galt afsted, under fældning af træer hos en kammerat. En stor løs gren kom pludselig flyvende gennem luften og ramte Olav klokkerent oven i hovedet. Kraniet flækkede helt ned til kæben og det var et rent mirakel at han overlevede.

- Lægen fortalte mig at det kun var et spørgsmål om få centimeter, så havde jeg ikke overlevet. Det skete lørdag før påske og allerede tirsdag efter påske var jeg hjemme og begyndte så småt at arbejde igen. Og efter nogle måneder var jeg tilbage på fuld tid. Lægerne kunne slet ikke forstå at jeg kom mig så hurtigt, men tilskrev det min gode form. Det gik helt fantastisk det næste 1.5 år hvor jeg arbejdede på fuld tryk og hvor jeg bl.a. var på cykelferie sydpå i bjergene.

- Men så pludselig en dag forsvandt alle kræfter i kroppen. Lægerne forklarede at fordi jeg havde været i så god form ved ulykken, havde jeg efter ulykken fuldstændig tappet kroppens resourcer. Og nu var jeg tilbage som ved dagen efter ulykken, og jeg ville nok aldrig få det ret meget bedre ned nu fortæller Olav.

Løsningen blev desværre at Olav til sidst måtte kapitulere og blive flex jobber. Hjerneskaden gør ham utrolig træt og sensitiv over for støj. Nu arbejder han ca. 10 timer om ugen, hvor han hjælper den nye leder Ulrik Bang, indtil han regner med at gå på pension om ca. 3 år.

Nu slapper han bedst af med at bygge en bolig på Kæret hvor pensionisttiden skal nydes sammen med hans kone Hanne. Ikke et helt almindeligt hus, men et 8-kantet hus i bedste Olav stil, hvor bl.a. træerne fra haven selvfølgelig er genbrugt i huset.

Stenen var i øvrigt en gave til Olav fra børnebørnene Mathias og Andreas. Og pudsigt nok havde Olav haft samme tanke. Han havde som overraskelse købt en sten til hver af børnebørnene.

- Jeg synes det er en super god ide, og jeg blev utrolig glad for gaven fra børnebørnene fortæller Olav Bering Madsen.