Udover Strandby Elling IF, Strandby Elling Håndbold og KFUM Spejderne Gærum støtter energiselskabet OK omkring 2.100 klubber og foreninger i hele landet. Foto: OK.
Livet her

Knap 60.000 til lokale sportsklubber

OK: Sponsorstøtte går til SEIF, Gærum KFUM og Strandby Elling Håndbold

30. juli 2021 kl. 16:20

Vil man støtte Strandby Elling Nielstrup IF, Strandby Elling Håndbold og KFUM Spejderne Gærum kan det i den grad godt betale sig at støtte og tanke hos henholdsvis Dagli’Brugsen Strandby eller Dagli’Brugsen Gærum.

Det er nemlig OK og forhandlerne, der udbetaler pengene til de fire foreninger.

Strandby Elling Nielstrup IF får udbetalt 21.582,17 kroner, KFUM Spejderne Gærum får udbetalt 12.108,75 kroner, mens Strandby Elling Håndbold får udbetalt 22.543,94 kroner.

I sponsoraftalen med OK kan klubber og foreninger få fem øre for hver liter, der tankes hos OK.

Derudover kan foreningerne få fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK og yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. I alt 15 øre kan altså gå foreningernes vej, hver gang der bliver tanket en enkelt liter.

En aftale, som en anden lokal forening netop har indgået.

Siden den 1. juli har det nemlig været muligt at støtte E-sportsklubben Ducklings, der holder til i Bannerslundhallen med op til 15 øre pr. liter.

OK vil nemlig til og med maj 2022 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

- Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause.

- Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor, siger Anders Knudsen, salgsdirektør i OK.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu