Billede beskrivelse

Klar til test af bølgekraft

Bølgeenergianlæg døbt på havnen i Frederikshavn

07. september 2018 kl. 16.44

FREDERIKSHAVN: Der har været masser af modvind og bump på vejen for bølgeenergianlægget Crestwing, men fredag var en festdag for direktør Ruth Bloom og folkene bag projektet, der inviterede til dåb på Frederikshavn Havn.

Selskabets første prototypeanlæg er nu - efter 13 års ihærdigt og utrætteligt arbejde - klar til at blive testet i Kattegat nordøst for Hirsholmene, og fredag var der dåb af "Tordenskiold", som er barnets navn.

- Vild og blodig, og fuld af energi. Og langhåret, som søhelten Tordenskiold, som borgmester Birgit Hansen sagde i sin tale, inden hun smadrede champagneflasken på skroget af den 30 meter lange og 7,5 meter bredde bølgemaskine, der vejer 70 ton.

Dåben var også en hyldest til Henning Pilgård, den fynske ingeniør og opfinder, der fik idéen til et anlæg, der kan omdanne havets bølger til energi. Henning Pilgård døde for to år siden, men der blev sendt mange varme tanker til den kreative opfinder. Ikke mindst fra hans enke, Ruth Bloom, der har været med hele vejen og nu fører projektet videre.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste