Billede beskrivelse

Klar til ny sæson med linedance

Linedance Frederikshavn-Sindal indleder ny sæson i uge 35 i Sindal og uge 36 i Frederikshavn

09. august 2017 kl. 07.00

- Linedance Frederikshavn-Sindal starter den nye sæson i Sindal mandag i uge 35 og i Frederikshavn onsdag i uge 36, fortæller Gina Pedersen og Gitte Fuglsang, der begge er instruktører i Linedance Frederikshavn-Sindal.

For nye dansere, er de første to danseaftener gratis prøveaftener.

- Kom og prøv det - det er meget sjovere end I tror, lover Gina og Gitte. Og det var præcist ordene sjov og god motion, der blev nævnt, da vi bad nogen i foreningen om input til denne artikel. Herudover er det en god måde at hygge sammen og lære nye mennesker at kende. I kan roligt glæde jer til god musik og professionel instruktion.

- Husk at medbringe vand eller lignende. Man kommer nemlig til at svede, når man danser. Husk også skiftesko og ellers bare helt almindeligt tøj.

- I vores forening er vi lige fra ung (ja det føler vi alle vi er) og til den ældre generation, og der danses en blanding af alle genrer indenfor linedance og til stort set al slags musik, også de nye populære musiknumre, som man lytter til i radioen. Vi tilstræber at danse de danse, der rør sig i linedance verdenen p.t., men vi tager også gamle danse op, især på vores 3 begynderhold og på let-øvet hold i Sindal.

Hvad er linedance?

Hvad er linedance egentlig. De fleste, der ikke selv danser linedance, vil umiddelbart mene, at det har noget med cowboydans at gøre eller forveksle det med square dans.

Line dance er præcis, hvad navnet betyder: Folk danser i linjer (rækker) til musik. Alle dansere står i samme retning og udfører trinene på nøjagtig samme tid. Sker det ikke, får vi os et grin, ikke af men med hinanden.

- På vores begynderhold starter vi med at lære bl.a. grundtrin, begreber og lidt teknik og meget lette danse. Fra gang til gang bygges der nye trin og danse m.v. på. I videst muligt omfang tages der hensyn til den enkelte danser, herunder hvis danseren har personlige udfordringer. Det er ikke nødvendigt, at kende noget som helst til linedance på forhånd, idet alt forklares, vises og gentages. Som noget nyt i år har vi i Frederikshavn oprettet et begynder+ hold. Dette fordi vi gang på gang oplever, at begynderne ofte gerne vil blive flere år på begynderholdene. Eneste forudsætning for at danse på begynder+ holdet er, at man har danset linedance i et år. Nye trin og trin der ikke sidder helt fast vil stadig blive forklaret grundigt og niveauet på dette hold er startende med begynderdanse, der hen over sæsonen langsomt hæves. Vi ved at der er masser af dansere og tidligere dansere her i lokalområdet, der vil kunne følge med på dette hold. Alle er velkomne. Det koster intet de første 2 gange for nye dansere.

Opvisningshold

Når man har danset linedance i ca. 1 år, kan vi tilbyde, at vores dansere helt gratis kan deltage på vores opvisningshold. Der er ingen optagelseskrav, men lysten til at være med til opvisninger skal være der, og man skal være indstillet på, at udgifter til eventuel transport er for egen regning. P.t. har vi dansere på opvisningsholdet fra alle niveauer - lige fra begyndere til øvede dansere. Vores opvisningsdansere har nævnt, at de syntes, at det er en rigtig god måde at lære danserne fra de andre hold i foreningen at kende på.

- Herudover holder vi også såvel eksterne som interne arrangementer, hvor vi hygger på kryds og tværs, og lærer hinanden at kende på den måde. Dette er med til at styrke sammenholdet i foreningen.

- Vi glæder os rigtig meget til at byde både nye og "gamle" dansere velkommen på dansegulvet.

For yderligere info se www.linedancefs.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste