Kan sagtens nyde solnedgangen uden bål
FLAMMELØST: Solnedgangspladsen bliver bålfri sankthansaften
Sankthansbålet ved Solnedgangspladsen i Gl. Skagen er traditionelt lidt af et tilløbsstykke, men coronaretriktioner gør, at Grundejerforeningen Gammel Skagen ikke vil binde an med bålfesten i år.
- Vi har desværre valgt at aflyse det traditionsrige sankthansbål ved Solnedgangspladsen, siger Hans Jegindø på grundejerforeningens vegne.
Men selv om det kan være et skår i glæden, så behøver det jo ikke stoppe os fra at nyde solnedgangen med hinanden i passende afstand -og måske humme lidt i det stille på midsommervisen.