Billede beskrivelse

Kan næsten ikke vente: Dansefest på Knivholt

TOPPEN AF POPPEN: Vikingarna og Christer Sjögren indtager Frederikshavn med to eksklusive koncerter - halvdelen af billetterne er solgt

31. maj 2021 kl. 09.07
Opdateret kl. 12.58

Eneste chance for at opleve Vikingarna og Christer Sjögren i Danmark, finder man i Frederikshavn i Nordjylland.

Vikingarna med Christer Sjögren, kan nemlig opleves til to eksklusive sommerkoncerter den 6. og 7. august, når Nordens største danseband gennem tiderne bliver hovednavnet i ny festival i Frederikshavn.

Aftalen kom i stand i november måned 2019.

Billede beskrivelse

- Vi synes jo det er helt fantastisk at vi i Frederikshavn kan præsentere de eneste to koncerter i Danmark med dette legendariske svenske danseband, siger Jan Michael Madsen,.der står bag satsningen.

Igennem årtier har Vikingarna været nordens største danseband og mange har sunget med på kæmpehits som: Höga berg, djupa hav, Leenda guldbruna ögon, Du är min sommar og mange flere.

Muligheden for aftalen med Vikingarna udløste en beslutning om at skabe en helt ny begivenhed, - en festival om man vil, for det brede og danseglade publikum fra nær og fjern.

- Vi tilbyder en totaloplevelse med kvalitets spisning serveret i smukke omgivelser, og derefter dansemusik i skandinavisk topklasse, med Vikingarna og Christer Sjögren som hovednavnet, og yderligere danseorkestre som opvarmning og efterdans. Det understreger Jan Michael Madsen, der sammen med Knivholt Hovedgaards Ulrik Bang, har lagt de første planer for indretningen af dét, der skal blive til en særlig koncert- og danse oplevelse med VIKINGARNA og Christer Sjögren i centrum.

Billede beskrivelse

- Den gamle herregård leverer jo i sig selv en unik og stemningsfyldt ramme, og den tilsætter vi yderligere en rigtigt flot og speciel koncertopstilling, med stor scene og specialindrettet danseareal, hvor det danseglade publikum får optimal mulighed for at folde sig ud, som i de “gode gamle dage”, siger Jan Michael Madsen.

Vikingarna har solgt flere end 11 millioner plader i Skandinavien, flere end Abba.

For dem der kender Vikingarna med Christer Sjögren, behøves ikke nogen nærmere præsentation, for de er ganske enkelt toppen af nordens danseorkestre.

Vikingarna stiller på denne genforeningsturné i stærkeste opstilling, for det første med Christer Sjögren i forgrunden.

Sjögren er en af Sveriges største artister og stemmer, og 6. og 7. august kan han opleves i 2 x 50 min. koncert, med Erik Lihm, Kenth Andersson, Martin Lindquist, Henrik Uhlin og Johan Norgrenpå Knivholt Hovedgaard i Frederikshavn, og orkesteret glæder sig til at møde nye og gamle fans i Danmark.

- Vi har b.la. lavet en All Inclusive pakke med det hele, koncert, middag og ad lib. men koncertbilletter kan også købes særskilt.

Billetsalget har overrasket os helt utroligt og allerede nu kan vi konstatere at halvdelen af alle billetter er solgt.

Billetter kan købes på www.dansefestivalen.dk

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste