Her tester Stentorvets idémand Lars Hansen fra Lædermagasinet og Benny Olsen fra Timing, vandsprøjtens evner - og det fungerer. Så har du problemer med at finde din sten, så kig ind til Timing og lån vandsprøjten af Benny Olsen.
Kan du ikke finde dit navn i gågaden? Så er der nu hjælp at hente
Det kan knibe med at finde de indgraverede navne på chausse-stenene på Stentorvet - men der er råd at hente. Grib vandsprøjten hos Timing
Når man nu har fået sin egen sten i byens gågade kan der gå lidt surt show i den, når det kniber med at finde den blandt de 700 indgraverede, der har fundet deres endelige plads i forbindelse med gågaderenoveringen.
Det har heller ikke hjulpet det fjerneste på opdagelsesjagten, at der er sandfygning i gågaden efter renoveringen - og den er med til at sløre indgraveringerne.
- Men med en smule vand får graveringen nyt liv og står skarpt, fortæller handelschef Dan Kobberup.
Derfor stiller FREDERIK nu en pumpe med frisk vand til rådighed for alle interesserede. Vandpumpen kan man låne sig til hos Timing i åbningstiden.
- Så kan man skylle sig frem til sin egen sten, fortæller Dan Kobberup.