- Kampagner flytter ikke noget

"Move North". Flyt nordpå...

Det er navnet på Frederikshavn Kommunes nye tiltrækningskampagne, der skal få højtuddannet arbejdskraft til at rykke teltpælene op og rykke nordpå til landets nordligste kommune.

Sammen med Kåre Holdt Madsen, der er ansat i en nyoprettet stilling som "Mover", skal kampagnen vende fraflytningen og sikre, at virksomhederne kan få den arbejdskraft, de har behov for.

Flytter det noget?

Men nytter det noget med den slags kommunale kampagner og brandingstrategier? Eller er det ønsketænkning og spildte penge?

Spørger man Thomas Knudsen, kommunaldirektøren fra en anden udkantskommune, Lollands Kommune, er svaret klart nej. Han har absolut ingen fidus til kommunale bosætnings- og brandingstrategier.

"Det kan du tørre røv i sådan noget. Eller også kan du læse Politikens bagside. De har en meget fin parodi", siger kommunaldirektøren bramfrit i et interview med en specialstuderende fra CBS.

Lidt mindre bramfrit udtrykker Thomas Knudsen sig i et interview med Altinget, hvor han står ved substansen i sin kritik:

"Den klassisk karikerede kommunekampagne er bosætningskampagner, hvor man går ud og siger sådan noget som, at "vi er en grøn, erhvervsvenlig kommune tæt på land og vand og med højt til himlen". Det gælder jo alle andre kommuner i kongeriget end Frederiksberg", siger Thomas Knudsen, der ikke tror på, at de mange kampagner, undskyld udtrykket, "flytter noget":

"Med fare for at støde kollegaer, så har mange af de kampagner, man ser fra kommuner, nok først og fremmest værdi i forhold til og understøtte ens selvforståelse. Jeg tvivler på, hvor meget reel betydning, de har for at præge eksempelvis potentielle tilflytteres valg af bopæl", siger kommunaldirektøren til Altinget.

Lollands Kommune har bevidst fravalgt brandingstrategier, der kan tegne et mere rosenrødt billede af egnen.

Vil hellere krydse Atlanten...

Og kommunaldirektøren fra Lolland er ikke alene med sin skepsis.

Hverken jyder eller københavnere har den store lyst til at krydse Storebælt og arbejde på den anden side af broen. Så hellere krydse Atlanten og arbejde i USA og Canada.

Det er konklusionen i en ny rundspørge foretaget af analysefirmaet YouGov for Kommunernes Landsforenings nyhedsbrev Momentum.

Ifølge undersøgelsen kan 32 procent af borgerne i Region Hovedstaden, eller næsten hver tredje, godt se sig selv passe et arbejde i Nordamerika, mens tanken om et job i Aalborg kun tiltaler omkring hver tiende. Og hver fjerde borger i Nordjylland kan ifølge undersøgelsen godt forestille sig at arbejde på den anden side af Atlanten, mens kun 14 procent kan se sig selv arbejde i Storkøbenhavn.

Forsker: Hold af hverdagen...

Men hvad er det så, der bestemmer, hvor vi vælger at bosætte os?

Ifølge Jesper Bo Jensen, direktør i Fremforsk Center for Fremtidsforskning, er det korte svar "hverdagen".

Vi holder af hverdagen, som Dan Turéll sagde det.

Hverdagen er arbejdet og kollegaerne, naboerne, det lokale supermarked, børnenes skole og daginstitution, hvor forældre møder hinanden morgen og eftermiddag. Det gode liv er når hverdagen fungerer, skriver Jesper Bo Jensen i sin kronik "Bosætning og det gode liv i fremtiden" i Jyllands-Posten.

Fremforsk har de seneste 10 år gennemført over 600 dybdeinterviews med danskere, herunder rigtig mange om bosætning og boliger. Og svaret er klart:

"Danskernes bosætning bestemmes ikke af spektakulære tiltag, kommunal branding eller andre moderne markedsføringstiltag. Vi flytter efter hverdagen. Vil man som kommune gerne have fremgang i befolkningen via tilflytning og bosætning, er det muligt at gøre det rigtigt frem for at gøre det, som mange kommuner elsker - nemlig at fortælle om sig selv. Det rigtige består i at styrke hverdagen for de grupper, man ønsker at tiltrække. Det betyder, at tilflyttere med børn tiltrækkes ved at skabe gode daginstitutioner og rigtig gode skoler. Gode trafikforhold i form af veje, cykelstier og mulighed for kollektiv transport spiller også en stor rolle. Hold af hverdagen, og få flere til at flytte til kommunen", skriver fremtidsforskeren i sin kronik.