Billede beskrivelse

Kæmpe interesse: Kurser i bevægelse får mere plads i Frederikshavn

15. februar 2022 kl. 14.03

AOF Frederikshavn Aftenskoles mange bevægelseskurser har i længere tid været i pladsmangel. Derfor har aftenskolen besluttet at flytte sine mange kurser i yoga, callanetics, tai chi, qigong med mere til nye lokaler på Hangaardsvej 1-5 i Frederikshavn.

- Aftenskolen har længe ønsket sig mere plads i tidssvarende rammer. Og da muligheden bød sig på Hangaardsvej, hvor AOF i forvejen har en stor uddannelsesaktivitet for både beskæftigede og ledige borgere i dagtimerne, og aftenskolekurser i eftermiddags- og aftentimerne, valgte vi at slå til, fortæller Anders Flyvbjerg, der er regional aftenskoleleder ved AOF Nordjylland.

- Jeg tror vi vil skabe en ny synergi ved at samle vores mange aktiviteter i Frederikshavn på den samme adresse centralt i Frederikshavn, tilføjer han.

Efter 2 år i skyggen af Covid-19 pandemien oplever aftenskolen en stigende interesse blandt borgerne for atter at komme i gang med de mange tilbud, man finder i aftenskolen.

- Vi flytter vores bevægelsesaktiviteter i Frederikshavn ind på Hangaardsvej i uge 8, og vil derfor være klar til at slå dørene op til de nye lokaler fra mandag den 28. februar. Vi vil hen over foråret udvide vores mange bevægelseskurser, da vi kan se at der er en kæmpe interesse for disse kurser i hele Nordjylland, oplyser aftenskolelederen.

Du kan finde yderligere oplysninger om kurserne HER

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste