Jura og generalforsamling
Hjerteforeningen kalder til samling 17. januar
Hjerteforeningen Frederikshavn har lavet en ægte 2-i-1’er og byder her 17. januar til både generalforsamling og foredrag,
Det sker fra 19-21 i De Frivilliges Hus i Danmarksgade,
Aftenen indledes med foredraget, der har sit fokus på testamente og personskadeerstatning.
For at byde ind med juridisk ekspertise har Hjerteforeningen fået advokat Helle Mørch Sørensen, HjulmandKaptain til at fortælle om arv, testamente og fremtidsfuldmagter.
Advokat Henrik Uhrenholdt, HjulmandKaptain vil fortælle om personskadeerstatning herunder, hvordan man er sikret, hvis man selv eller ens familie kommer til skade.
Efter den juridiske intro går generalforsamlingen i gang.
Formand Jørgen Christensen aflægges bestyrelsens beretning og der er valg til bestyrelsen.
På valg er i år Karen Lund, Lis Larsen, Grethe Poulsen og Lilly Olsson, som alle stiller op igen.