Julens kreative dekorationer

Havekredsen kalder til inspirationsaften i Maskinhallen

18. november 2017 kl. 14.20

Haveselskabet, Frederikshavn kreds holder tirsdag 28. november det traditionelle julearrangement i Maskinhallen, Skolegade 8 i Frederikshavn.

I år er det lykkedes, at få den kendte blomsterdekoratør Else Marie Andersen til at komme til Frederikshavn, hvor hun vil vise flotte juledekorationer og juleudsmykning.

Else Marie Andersen har udgivet otte bøger om blomsterdekorationer, hvoraf de fire handler om juledekorationer.

Else Marie Andersen blev i 1968 uddannet som blomsterdekoratør og drev i mange år blomsterbutikken, Nebel blomster i Randers.

Efterfølgende har hun undervist i mange freelance opgaver sammen med førende blomsterkunstnere i ind og udland.

Hun blev i 1989 hædret med prisen "Årets Florist".

I 1996 udkom hun med hendes første bog: "Naturens Julepynt".

I 2008 startede Else Marie Andersen sit arbejdende værksted under navnet: "Fru Andersens Eventyrlige Blomsterværksted", hvorfra hun tilbyder inspirationskurser og undervisning, udstillinger og komplette blomsterudsmykninger til fest og mærkedage.

I 2009 udkom Else Marie Andersen med bogen: "Fru Andersens Jul", som omhandler julen skabt med naturens materialer, som hun i stor udstrækning vil bruge i forbindelse med de flotte juleting, hun vil fremstille under aftenens arrangement.

Så mangler man inspiration til, hvordan man laver anderledes juledekorationer og andre juleting, bør man deltage i dette arrangement.

Arrangementer starter kl. 19 og alle er velkomne - også selv om man ikke er medlem af Haveselskabet.

Der er forhøjede billetpriser til arrangementet. I

Næste arrangement i Haveselskabet, Frederikshavn kreds er generalforsamlingen 30. januar kl. 19 i Maskinhallen.

Efter generalforsamlingen vil Ejnar Josefsen fortælle om en tur til Nordkap.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste