Tjek det smukke oplevelsesrum ud, når du kommer forbi i bil.
Livet her

Julen lyser bare smukt i Frederikshavn

29. november 2021 kl. 16:20

By-projekt ”julen tilbage til Frederikshavn” startede i 2015, hvor byens handels- og Virksomhedsforening FREDERIK overtog opgaven fra Frederikshavn Kommune

Og for FREDERIKs juleudvalg var målet: Mere hygge og traditionel juleudsmykning suppleret med forskellige oplevelsespunkter.

Siden er udsmykningen udbygget årligt, men i år har FREDERIK løftet udsmykning til et helt nyt og højere niveau med anlægsinvestering på 1 million kroner.

Det er mange penge og FREDERIK har da også indgået aftaler med flere forskellige lokale virksomheder og byens banker for at komme helt i mål med den store investering.

Det gælder blandt andet Vinterlandsskabet, som Martin Pedersen fra FME og Kaj Christiansen fra DOKØEN er oplevelsespartnere på.

Vinterlandskabet er placeret som en julerigtig velkomstportal ved E45 lige før flådestationen - altså sydfra. Tjek den selv ud næste gang du kører forbi.

Du har fin mulighed for det, for du må ikke køre mere end 50 km i timen på strækningen.

Den kommende tid fortæller vi flere lokale historier om udviklingen af byens helt unikke juleudsmykning.

Det gælder de kæmpe krondyr foran Frederikshavn Kirke og Nordjyske Bank

Det gælder overflødighedshornet, den ægte julekane og dekorationer af masterne op Skibet og træet på Kirkepladsen ved Spar Nord

Det gælder de elegante elge i Rådhusparken ved BDO Frederikshavn og Sparekassen Danmark.

Og den fire meter søde julebamse på Stentorvet ved Nordea og byens borgere (købere af Frederikshavner sten)

Følgende har bidraget til videreudviklingen, som har rundet en halv million:

Orskov Yard, Larsen & Tamborg, Nordjyske Bank, Spar Nord, Arbejdernes Landsbank, Nordea, BDO, Sparekassen Danmark, Beierholm, Seafood Sales, Hotel Herman Bang, FME, DOKØEN, Jyske Bank, Danske Bank, Det Nordjyske Mediehus, Kanalfrederikshavn.dk, Frederikshavn Byfond og Frederikshavn Erhvervsforening.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu