Frimurerne uddeler juleposer og holder julemiddag på Frida's for økonomisk trængte familier. Arkivfoto: Torben Larsen
Julemad med Frimurerne
Onsdag inviterer Frimurerordenen til julemiddag for økonomisk trængte familier på Restaurant Frida’s i Havnegade.
Frimurerne inviterer til julemiddag med flæskesteg, brun sovs og rødkål og hvad der ellers hører til.
Dagen efter modtager de deltagende gæster en julepose, som indeholder alt det, der skal til for at holde en god juleaften. Poserne bliver leveret på privatadressen.
Julefesten starter klokken 16 og slutter ved 19.30-tiden.
Børnene bliver underholdt af frivillige pædagoger, der hjælper med at fremstille julepynt og pynte det store træ, og Knud-Erik Thrane og Tina Siel med flere spiller julesange til dansen omkring juletræet.