Livet her

Julefesten fortsætter og fortsætter

3. søndag i advent blev der traditionen tro danset om juletræet på The Reef

15. december 2019 kl. 16:26

Frederikshavn fejrer julemåneden i al slags vejr i år var det så i regnvejr. For vi er en juleby og har vores eget juleskib. Det anløb traditionen tro Paradiskajen søndag klokken 13.

- Vejret var ikke rigtig med os, siger handelschef Dan Kobberup, som regner med, at omkring 30 mennesker var trukket i regntøjet og stod klar på kajen.

Til gengæld er vejret altid godt indendørs. Så 300 børn var mødt op på Scandic The Reef lidt senere søndag. Her mødte de selveste Santa Julle og Julemor Ruth samt nissebørnene, som dansede med rundt juletræet og børnene fik en lækker godtepose med hjem.

Og handelchef i Frederik Dan Kobberup er ikke færdig med at arrangere julehygge for store og små:

- Den kommende weekend byder Frivillighed Beredskabscenter Frederikshavn med ”overgrødnisse” Brian og handelsstandsforeningen FREDERIK på gratis risengrød på Kirkepladsen både lørdag og søndag fra kl. 13.00 – 15.00 eller så længe lager haves.

Lokale Anne Møller underholder med hyggelige numre og julesange på Kirkepladsen i sammen tidsrum.

Vores Nisseorkester fra Musikkorps Sæby, spreder julestemning på byens torvepladser og i gågaden begge dage fra kl. 11.00-13.30.

Julemandens hus er åbent i Rådhusparken fredag, lørdag og søndag fra kl. 15.00-18.00.

Kom forbi med ønskesedler, aflever dine sutter, uddeling af spontangaver og søde sager.

Byens butikker har udvidet åbningstiden helt til klokken 18.00 i weekenden, så de sidste julegaver kan købes lokalt uden at julestresse.

Andre læser også

Andre læser også

Nyeste

Hot lige nu