Julebyen lyser op

Der er vækst i antallet af julelysende facader og oplevelsespunkter

27. oktober 2018 kl. 13.20

FREDERIKSHAVN: Siden FREDERIK tog grødskeen i egen hånd med by-projekt juleudsmykning for tre år siden er den omfattende juleudsmykning blevet videreudviklet med Svævende engle og julepakker, Baby Deer "Frederikke" og Lady Deer "Juliana" samt sidste års succes med Polarcirklen med isbjørne og is-spir på Hjørringvej.

Det er så yderligere understøttet af, at mange erhvervsdrivende har bidraget til videreudviklingen med flotte julefacader finansieret af dem selv med det mål at give kunderne en endnu bedre shopping-oplevelse i julebyen Frederikshavn.

Og det stopper ikke her.

Således løfter handelschef Dan Kobberup sløret for nyskabelser også i år.

- Julen i år fremtryller flere nyheder blandt andet et nyt oplevelsesområde med fotosession og juletræ ved Møllecentret, ny velkomstportal ved E45 samt et helt nyt oplevelsespunkt centralt på Fisketorvet ved Tordenskjoldsstatuen, fortæller handelschefen,

Netop udsmykningen af Fisketorvet og Tordenskjoldstatuen realiseres gennem et lokalt annoncesamarbejde, hvor annoncørerne via en online afstemning blandt tre mulige oplevelsespunkter har udvalgt netop det, de syntes at annoncebonussen skulle investeres i.

Vinderprojektet blev oplægget ved Fisketorvet, som udgør 2 lysende spiraler med flash på 3½ meters højde og et "lys-vandfald" omkring statuen som omkranses af et dekoreret hegn med ægte gran.

- Vi sætter pris på vores lokale markedsføringssamarbejde med byens erhvervsliv og FREDERIK, hvor vi denne gang har løftet juleudsmykningen via et annoncebonus.

- Det synliggør, at når vi går flere sammen kan vi indfri større ambitioner med aktiviteter og oplevelser, siger account manager hos NORDJYSKE Medier, Pernille Thygesen.

NORDJYSKE Mediers analyseafdeling oplyser i øvrigt at forbrugerne i Frederikshavn Kommune foretrækker at handle i fysiske butikker fremfor på nettet.

Det gælder hele 83 procent af kunderne og da landsgennemsnittet på salg af forbrugsgoder fortsat er i vækst, er der grund til at glæde sig til den kommende julehandel.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste