Billede beskrivelse

Jubilæum fejres med et DM

Frederikshavn Golfklub fyldte 25 år i april og afvikler DM for seniorer og veteraner 18.- 20. august

10. august 2017 kl. 07.00

Som del af Frederikshavn Golfklubs 25 års jubilæum har klubben fået tildelt det officielle Danmarksmesterskab for Seniorer og Veteraner.

Mesterskaberne vil løbe af stablen på den fantastiske bane ved Lerbæk den 18.- 20. august.

- Det er det største arrangement Frederikshavn Golfklub er blevet tildelt siden Nordiske Mesterskaber i 2007, og vi glæder os rigtigt meget til at tage imod de mange deltagere, udtaler formand Tore Vedelsdal.

- Der har været stor efterspørgsel på at deltage, og der er ved deadline tilmeldt 105 deltagere i de 4 rækker fra hele 56 klubber.

- En stor del af starterfeltet kommer fra Østdanmark, hvoriblandt Simon’s Golf Klub stiller med en talstærk delegation på hele 12 personer, men også Aarhus Golf Club og Mølleåens Golfklub er godt repræsenteret med hver 6 deltagere.

Der vil blive dystet i 4 rækker, Seniorer Damer og Herrer, samt Veteraner Damer og herrer, og der spilles indledende runder fredag og lørdag, hvorefter de bedste går videre til finaledagen søndag.

Alle er velkommen til at komme forbi og se lidt god golf.

Del artiklen
Annonceret indhold
Nyeste

Nyeste